Beskrivelse af forligsmandens fremgangsmåde i forbindelse med mægling m.v.

1. Forligsmanden skal hindre arbejdsstandsninger

Forligsmanden har til opgave at hindre, at der opstår arbejdsstandsninger, dvs. strejker eller lockouter. Det gælder dog kun de strejker og lockouter, der er en følge af uenigheder om vilkårene for fornyelse af kollektive overenskomster. Endvidere gælder det strejker og lockouter, der er en følge af uenighed om indgåelse af kollektive overenskomster med virksomheder, som ikke hidtil har indgået sådanne overenskomster med den pågældende lønmodtagerorganisation. Dette følger af forligsmandslovens § 1.

2. Pligt til at sende kopi af konfliktvarsler

Når en arbejdsgiverorganisation eller en enkeltstående arbejdsgiver varsler lockout, skal pågældende sende Forligsinstitutionen en kopi af varslet.

Det samme gælder for en lønmodtagerorganisation, som varsler strejke.

Kravet om indsendelse af varsel til Forligsinstitutionen gælder dog kun, når lockouten eller strejken er varslet som følge af uenighed om fornyelse af eller om oprettelse af en kollektiv overenskomst.

Indsendelsen af konfliktvarslet er nødvendigt for, at forligsmanden får mulighed for at udføre sine opgaver efter loven.

Indsendelsen kan ske i brev, som fax eller som en fil tilknyttet til e-mail.

Efter modtagelsen af varslet vil forligsmandens sekretær rette henvendelse til parterne med henblik at få uddybet den varslede arbejdsstandsnings årsag og karakter.

På baggrund af de modtagne oplysninger vil forligsmanden vurdere, om der er grundlag for, at forligsmanden indtræder i sagen. Det vil altid være tilfældet, når der er varslet konflikt og konstateret sammenbrud.

3. Part/begge parter ønsker bistand

Hvis en overenskomstpart under forhandling om fornyelse af en kollektiv overenskomst eller indgåelse af ny kollektiv overenskomst ønsker bistand fra forligsmandens side, kan parten anmode Forligsinstitutionen om bistand. Det samme gælder naturligvis, hvis begge parter mener, at der er behov herfor.

Det er ikke en betingelse, at en af parterne eller begge har varslet konflikt, men det vil normalt være en forudsætning, at der har været ført reelle forhandlinger mellem parterne.

Henvendelse til Forligsinstitutionen kan ske ganske formløst. Det er praktisk, hvis henvendelsen indeholder oplysninger om, hvem der kan kontaktes om sagen hos begge parter, herunder eventuelle mailadresser og telefonnumre.

Efter modtagelsen af henvendelsen vil forligsmandens sekretær eventuelt telefonisk rette henvendelse til parterne med henblik på at få uddybet behovet for bistand.

På baggrund af de modtagne oplysninger vil forligsmanden vurdere, om han eller hun vil indtræde i sagen.

4. Hvad gør forligsmanden?

Hvis forligsmanden skønner, at der er behov for, at han indtræder i sagen, indkaldes parterne til et møde i Forligsinstitutionen. Parterne har i henhold til forligsmandsloven mødepligt, når forligsmanden indkalder til møde.

Indkaldelsen kan ske med henblik på en orientering af forligsmanden, eller det kan ske med henblik på, at parterne skal gennemføre en forhandling med bistand af forligsmanden for at få løst konflikten.

Forligsmanden kan i nogle tilfælde skønne, at der ikke er grundlag for at yde bistand, således at konflikten eventuelt kan bryde ud.

Forligsmanden kan også skønne, at der ikke er grundlag for bistand på nuværende tidspunkt, men således at parterne må forudse, at de senere vil blive indkaldt til forhandling, hvis de ikke forinden selv er nået til enighed.

Det fremgår af indkaldelsen, om mødet vil få karakter af en gensidig orientering, eller om indkaldelsen sker til forhandling.

Hvad sker der så?

5.1 Orienterende møde

Er parterne indkaldt til et orienterende møde, vil forligsmanden normalt holde et fællesmøde med begge parter.

På mødet vil parterne få lejlighed til i korte indlæg at fortælle om det tidligere forløb af forhandlingen, og om hvilke problemer der udestår.

Forligsmanden vil på den baggrund drøfte det videre forhandlingsforløb med parterne.

Efter omstændighederne vil det blive aftalt, om de fortsatte forhandlinger skal ske mellem parterne på egen hånd, eventuelt med en løbende orientering om forløbet til forligsmanden.

I andre tilfælde aftales det, at de fortsatte forhandlinger skal foregå i Forligsinstitutionen på et tidspunkt, som aftales, således at parterne kan nå at indkalde deres forhandlingsudvalg/andre kompetente forhandlere. Efter omstændighederne vil indkaldelsen til forhandling kunne ske med kort varsel.

5.2 Forhandling

Indkaldes parterne til forhandling i Forligsinstitutionen, er parterne forpligtet til at give møde.

Forhandlerne skal som hovedregel være personer, der er ejer af eller ledende medarbejdere i virksomheden eller fra de pågældende faglige organisationer. De skal endvidere være udstyret med et mandat til at kunne indgå aftaler om fornyelsen af den kollektive overenskomst, eventuelt med forbehold om afstemninger efter de pågældende organisationers egne regler.

Forhandlingen vil normalt blive indledt med et fællesmøde, hvori parternes forhandlere kan redegøre for forløbet og de udestående problemer.

Herefter vil forligsmanden normalt drøfte de mulige løsninger med hvert enkelt parts forhandlere.

På den baggrund vil forligsmanden med parterne drøfte og foreslå en fremgangsmåde for de kommende forhandlinger, herunder eventuelt en rækkefølge for, hvordan de enkelte udestående problemer skal afklares.

Det vil endvidere blive aftalt, om parterne skal forhandle direkte med hinanden, om det kan ske hos parterne selv efter en fastsat tidsplan, eller om forhandlingen skal fortsætte i Forligsinstitutionen i forlængelse af den indledende drøftelse. Forligsmanden vil endvidere bestemme, om forhandlingen eventuelt skal ske under medvirken af en mæglingsmand eller under ledelse af forligsmanden selv.

6. Resultatet af forhandlingerne

Resultatet af en forhandling kan blive en aftale mellem parterne, et mæglingsforslag fra forligsmanden, et sammenbrud og hermed følgende arbejdsstandsning eller, at forhandlingen ender uden resultat, uden at dette her og nu fører til konflikt.

Hvis forhandlingerne ikke kan afsluttes, inden den varslede konflikt efter varslets indhold skal begynde, har forligsmanden hjemmel til at udskyde den varslede konflikt.

Hvis forligsmanden således finder, at der i parternes hidtidige forhandlinger er grundlag for at mægle, kan forligsmanden stille krav til parterne om, at arbejdsstandsningen udsættes i indtil to uger. Under særlige omstændigheder kan forligsmanden endvidere i nogle typer af situationer udsætte konflikten i endnu to uger.

6.1 Aftale

Forhandlingerne kan munde ud i, at parterne bliver enige om en aftale om fornyelse af overenskomsten, som parterne kan underskrive eller sende til afstemning efter parternes egne regler for vedtagelse af overenskomster.

Parterne kan i den forbindelse - om fornødent - aftale, at den varslede konflikt udsættes til et nærmere angivet senere tidspunkt.

6.2 Mæglingsforslag

Hvis forhandlingerne sker under medvirken af forligsmanden, kan forhandlingerne munde ud i, at forligsmanden fremsætter et mæglingsforslag, som parterne herefter er forpligtet til at sende til afstemning efter de regler, der er i forligsmandsloven herom.

Parterne kan også som et resultat af forhandlingen blive enige om, at indholdet af en fornyelse af overenskomsten skal være et mæglingsforslag fra forligsmanden.

Fremsætter forligsmanden et mæglingsforslag, fastsætter forligsmanden efter drøftelse med parterne en frist for, hvornår afstemningsresultatet skal meddeles forligsmanden.

Forligsmanden kan endvidere bestemme, at de varslede arbejdsstandsninger tidligst kan iværksættes på femtedagen efter dagen for afgivelse af svar om afstemningsresultatet.

6.3 Sammenbrud

Endelig kan forhandlingerne vise, at det ikke er muligt for parterne at nå til enighed, og at der ikke i parternes endelige standpunkter er grundlag for, at forligsmanden kan fremsætte et mæglingsforslag. I så fald vil forligsmanden erklære forhandlingerne for definitivt afsluttede. Parterne er herefter berettigede til at iværksætte de varslede arbejdsstandsninger, der dog tidligst kan iværksættes på femtedagen efter, at forligsmanden har erklæret forhandlingerne for definitivt afsluttede.

7. Parternes tavshedspligt

Parterne har som udgangspunkt tavshedspligt med hensyn til, hvad parterne har oplyst eller foreslået under forhandlingerne ledet af mæglingsmænd og forligsmænd. Det gælder såvel under forhandlingerne som efter deres afslutning.

Begge parter vil ikke sjældent have et vist behov for løbende at kunne orientere sine medlemmer om årsagen til udviklingen i forhandlingerne og om baggrunden for et eventuelt sammenbrud.

På den baggrund bør en part på forhånd søge råd hos forligsmanden om, hvilke oplysninger om forhandlingerne, der må videregives til medlemmerne og til pressen.

Navnlig i forbindelse med sammenbrud af forhandlingerne drøfter forligsmanden normalt med begge parter, hvad parterne må meddele deres medlemmer og offentligheden om indholdet af forhandlingerne og årsagen til sammenbruddet.