Spring over hovedmenu
Spring over venstremenu

2. udsættelse af varslede arbejdsstandsninger

13. marts 2023

Forligsmændene har i dag besluttet, at de varslede arbejdsstandsninger, der vedrører overenskomster på det private arbejdsmarked, udsættes i yderligere 2 uger. Der henvises til § 4, stk. 5, i lov om mægling i arbejdsstridigheder.

Arbejdsstandsningerne kan herefter tidligst iværksættes på femtedagen efter udløbet af de 2 uger eller på femtedagen efter, at forhandlingerne inden for de 2 uger måtte blive erklæret for afsluttet uden resultat.

 

Med venlig hilsen

 

Jan Reckendorff